A T I L A
Danmark fik d. 7. september 2013 hele tre kårede Lusitano hingste, da Lusitanoforeningen afholdte deres første officielle kåring på dansk jord nogensinde. I spidsen for feltet stod den 8-årige hingst Atila. Med hele 72 point og titlen som Bedste Hingst blev den smukke hvide Lusitano hingst også valgt som Champion of Champions 2013. En titel der fortæller at Atila var dagens ultimative vinder.
Signe Krogh-Rasmussen der ejer Atila havde sammen med hendes portugisiske træner, Cesar Lerias, gennem flere måneder forberedt Atila til kåring. På dagens stillede den racekarakteristiske hingst i overbevisende form, og imponerede både dommer og publikum med hans gangformåen og smukke ydre. Han blev i løbet af dagen efter kåringen fremvist i to shows af Cesar Lerias, og begejstrede med et elegant Garrocha show. Garrchaen blev brugt i mark arbejdet som en hjælp til at holde farlige tyre fra hest og rytter, men er i dag en betagende showdisciplin der viser samarbejdet mellem hest og rytter - og i særdeleshed fremstiller hestens styrke, smidighed og samlingsgrad i et imponerende sammenspil.
Atila kommer i sæsonen 2014 til rådighed for både danske og udenlanske hoppeejere der ønsker at tilføre deres Lusitano en overbevisende blodlinje, og til ikke-lusitanohopper er Atila en overbevisende tilføring af ridelighed, temperant, fysik og naturligt anlæg for samling. Danmarks højest kårede lusitano hingst er ikke kun en berigelse for Lusitano-avlen, men også for dem der ønsker at tilføre holdbarhed og psykisk styrke til deres avl. En sjældent smuk og særdeles omgængelig hingst, der for racen er en værdig Champion i Danmark.
Atila blev i weekenden 30.05.14 - 01.06.14 fremvist på Roskilde Dyreskue og fik flotte 24 point ud af 24 mulige samt en rigtig god beskrivelse som du kan læse ved at klikke her.
Signe købte i marts 2014 en lusitano hoppe i Portugal, som hun kort efter importerede til Danmark. Hoppen blev købt med henblik på at avle lusitanoer i Danmark og blev kort efter hjemkomst til Danmark insemineret med Atila. Signe har glædet sig meget til at komme i gang med at avle, siden Atila blev kåret som avlshingst, og nu har hun scannet hendes nye hoppe drægtig ved Atila, efter kun en enkelt inseminering. Hoppen hedder È-Linda og er e. Ungaro x Mexico. È-Linda blev ligeledes fremvist på Roskilde Dyreskue og fik også en rigtig flot beskrivelse:
Passende hoppe af særdeles god type. Kønt hoved. God forening mellem hoved og hals. Middellang, velansat hals. Lang, skrå skulder. Velmarkeret middellang manke. Stærk overlinie. Velformet, muskuløst kryds. Passende føre og tørre lemmer. Bløde koder bag. Taktfast og rummelig skridt. God trav med godt indundergreb.
23 point
Det var en super god weekend i Roskilde, hvor Atila også deltog i Iberisk Showteams opvisning som du kan se en video af her:
I efteråret 2013 er Atila for alvor blevet indsprunget og viser rigtig gode takter. Atilas ejer og rytter, Signe, ønsker at give både hende selv og Atila adspredelse og gymnasticering gennem arbejdet over forhindringerne, og Atila viser en fin teknik og lader til at nyde den ugentlige springtræning. Atila der allerede er uddannet til Prix St. George niveau i dressur er en alsidig hingst med mange fortrin, udover hans smukke ydre.
Kort efter kåringen blev Atila tappet på Mellemgaardens Insemineringsstation og fik et flot resultat. De danske og udenlandske hoppeejere kan dermed se frem til høj kvalitet fra den smukke hvide lusitano hingst.
Det bliver i bedækningssæsonen 2014 muligt at bestille frostsæd fra Atila. Ønskes der kølesæd (transportsæd) kan det bestilles efter aftale.
Interesseret i at vide mere om Atila? Kontakt Signe for en fremvisning, en snak om avlsmuligheder eller mere information om lusitano racen.
È-Linda på Roskilde Dyreskue 2014
Copyright © All Rights Reserved